Blog & Nyheder
Dynamisk belysning, hvad er det egentligt?
Med dynamisk belysning får du solen indenfor
Dynamisk belysning er mange ting. I bund og grund er det lys, der opfører sig dynamisk, altså at lyset følger nogle forudindstillede programmer, som vi har udarbejdet. I forhold til forskellige situationer og miljøer, så kan behovene for dynamisk belysning være forskellige. Alt fra akutlys, rengøringslys, undersøgelseslys eller specielt natlys med amber effekt.
Den programmering, som vi ser som værende vores flagskib, er døgnrytmelys. Det er den programmering af lys, der giver langt de fleste gavnlige effekter og derfor er det den vi koncentrerer os mest om. Det betyder dog ikke, at den dynamiske belysning stopper her, vi har erfaring med en lang række forskellige programmeringer som komplimenterer døgnrytmelys og den situation du er i.
Hvad er døgnrytmelys?
Her på kontoret plejer vi at få spørgsmålet ret tit, fra venner og bekendte. Det vi fortæller dem er, at vi rykker solens rytme indenfor. Det er en meget god metafor for hvad døgnrytmelys egentlig er.
Det er ikke kun solens rytme, man får indenfor med dynamisk belysning og døgnrytmelys, det er også solens styrke og farve. Altså får du lamper der kan skifte imellem høj og lav lysstyrke og skifte imellem varme og kolde farver.
Lad mig forklare.
Prøv at kig dig rundt om i det lokale du sidder i. Her er sikkert ”normale” lamper med ”normale” pærer i. Den lysstyrke der kommer ud af de pærer, er bare en brøkdel af hvad du vil opleve udenfor. Udover det, så vil farven altid være statisk, sikkert en gullig farve.
Prøv det af på dig selv, gå over til et vindue og kig op imod himlen. Du vil sikkert misse med øjnene, og det er fordi at solens lysstyrke er så meget mere kraftig. Du vil også kunne se forskel på farven. Om morgenen er farven udenfor meget kold, men skifter til varmere toner i løbet af dagen.
Selv på en overskyet dag – Dem har vi en del af her i Danmark – så vil lysstyrken være mere end 2000 gange så kraftig, som den du har indenfor.
Det er dynamisk
Det var den ene ting ved dynamisk belysning og døgnrytmelys, lysstyrken og farven. Den anden ting er den dynamiske del. Det betyder helt konkret, at en lampe med dynamisk belysning er kodet til, at følge døgnets rytme og eventuel andre programmeringer.
Det betyder altså, at lamperne vil imitere solens rytme i løbet af døgnet og give dig en fornemmelse af døgnets rytme indenfor. Det har mange gavnlige effekter på vores krop og sind.
Du kender det måske fra dig selv, i det mørke vinterhalvår i Danmark, kan man opleve mange mørke timer i døgnet. Når man møder på arbejde er det mørkt og når du så har fri, er det mørkt igen.
Det påvirker direkte humøret og hvis din arbejdsplads er oplyst ved hjælp af konventionel belysning, så er der ingen hjælp at hente her.
Hvis man bruger dynamisk belysning og døgnrytmelys, oplever man derimod en mere naturlig døgnrytme og kroppen vil naturligt skrue op og ned for hjernes produktion af cortisol – cortisol påvirker blandt andet hvor frisk man føler sig.
Den rette indstilling
Med en rigtig mængde belysning kan man påvirke ens krop og sind i en positiv retning.
Undersøgelser viser en dokumenteret effekt på, blandt andet din
- koncentration
- effektivitet
- læring
- produktivitet
- velvære
En normal arbejdsdag på et kontor, hvor der er installeret dynamisk belysning med døgnrytmelys, vil starte med en koldere belysning fra morgenstunden og en højere lysstyrke.
I løbet af formiddagen, skrues der gradvist ned for den kolde farve, altså bliver lyset mere varmt. Lidt ligsom når solen står højt på en sommerdag.
Du vil ikke opdage at der bliver skruet op og ned, da det sker gradvist og på den måde følger du helt ubevidst døgnets rytme.
Du vil føle dig mere og mere frisk i løbet af dagen, og når du nærmer dig fyraften, vil den dynamiske belysning skrue langsomt ned for lysstyrken og den kolde farve, og gå over i mere rødlige toner, så din krop kan slappe af og være klar til at komme hjemad.
Så tænker du måske, hvad så hvis jeg har et vindue? Det er også rigtigt, at man sagtens kan få et supplement til belysningen gennem et vindue, men som du sikkert ved, så har Danmark ca. 6 måneders mørke morgener og eftermiddage om året, så her har du behov for indendørsbelysning.
Og selvom du har vinduer, så kan de sjældent oplyse hele rummet/kontoret fuldt ud, og du vil derfor have brug for indendørsbelysning, også selvom det er i sommer halvåret.
Jeg håber det giver lidt mere indsigt i hvad dynamisk belysning og døgnrytmelys egentlig er.